I løbet af de sidste par år er Paris-katakomberne eksploderet i popularitet. Da du skal ned i labyrinten af tunneler, skal du være forberedt på at udforske deres mystik og mørke.
Hvis du elsker at udforske disse underjordiske steder, så her er de bedste ting at se og gøre i Paris-katakomberne.
Katakomberne i Paris er et netværk af underjordiske tunneller og huler, der rummer resterne af millioner af parisere. Knoglerne og kranierne er omhyggeligt arrangeret i indviklede mønstre, hvilket skaber en unik og uhyggelig visning.
Besøgende til katakomberne kan forvente at tage på en rejse, der fører dem dybt ind i hjertet af Paris, både fysisk og metaforisk. Turen begynder med en nedstigning ned ad en vindeltrappe, der fører til de underjordiske tunneler, hvor knoglerne opbevares. Selve tunnelerne er trange, svagt oplyste og ofte fugtige, hvilket bidrager til stedets uhyggelige atmosfære.
Selve knoglerne er arrangeret i stakke med kranie- og korsknogler-symboler skåret ind i væggene. Det er et makabert syn, og alligevel kan besøgende ikke undgå at blive slået af skønheden i de indviklede mønstre skabt af knoglerne. Arrangementerne er fascinerende og giver et indblik i Paris’ fascinerende historie.
I århundreder var byens kirkegårde overfyldte, hvilket førte til oprettelsen af katakomberne. Knoglerne fra flere af byens kirkegårde blev overført til katakomberne for at give plads til nye begravelser. Knoglerne blev placeret i tunnelerne af arbejdere i en proces, der tog mange år.
I dag er katakomberne et populært turistmål og giver besøgende et unikt indblik i historien og de makabre aspekter af det parisiske samfund. Selvom oplevelsen ikke er for sarte sjæle, er det en fascinerende og usædvanlig destination, der giver et indblik i en side af Paris, som mange besøgende aldrig får at se.
Besøgende til katakomberne bør bemærke, at turen ikke er egnet til små børn, dem med mobilitetsproblemer eller dem, der er tilbøjelige til klaustrofobi. Tunnellerne er trange, og der er mange trin at navigere i, så dem med mobilitetsproblemer kan finde turen udfordrende.
Overordnet set er katakomberne i Paris et must-besøg destination for dem, der er interesseret i historien, makabre aspekter og den usædvanlige side af Paris. Uanset om du er en historieelsker, en kunstelsker eller blot en person, der er nysgerrig på verden, vil katakomberne helt sikkert efterlade dig med et varigt indtryk.
Vildeste ting du vil opleve i Paris`s katakomber
1. Passionens Tønde
I midten af alle knogler, kranier, skeletter og alle ting, der ligner døden, er passionens tønde. I et område af katakomberne kaldet Passionskrypten, vil du se en tøndeformet struktur lavet af knogler og kranier. Det var beregnet til at være formet som Obelix fra tegnefilmen Asterix og Obelisk og er det bedste at se i Paris-katakomberne.
Denne uhyggelige og alligevel imponerende udstilling blev gjort berømt i 1897, da en ulovlig koncert blev afholdt i krypten. Koncerten omfattede 45 musikere og over 100 gæster! Koncerten bød på Chopins “Funeral March” og “Danse Macabre” af Camille Saint-Saens midt om natten.
De to mænd, der organiserede koncerten, var stenbrudsmænd, der arbejdede på katakomberne og blev til sidst fyret for at holde den ulovlige begivenhed. Det siges, at de blev hyret tilbage bagefter, så alt er godt, det ender godt.
2. Kryds Med De Nedre Katakomber
Det er muligt at krydse fra de øvre katakomber til de nedre katakomber via en støtterampe. Dette er et godt eksempel til at vise dig den indre funktion af, hvordan den underjordiske by blev organiseret.
Generelt blev stenbruddene gravet ud i ét plan. Imidlertid udnyttede stenbruderne nogle gange stenen på to forskellige niveauer. I Paris’ forstæder er det faktisk muligt at se underjordiske stenbrud med fem forskellige niveauer. Så du kan forestille dig på det tidspunkt, hvor kompliceret det er at læse.
Under gyderne på kirkegården i Montparnasse (hvor Serge Gainsbourg er begravet) kører mange af gallerierne stadig. Kirkegården besluttede at flytte indholdet af massegravene derned, som tidligere parisiske kirkegårde gjorde. I modsætning til på et museum ligger knoglerne dog bare på jorden. Katafiler fortæller os, at når de besøger dette afsnit, går de simpelthen på knoglerne.
3. Gengivelse Af Citadel De Mahon
Vi skal huske, at katakomberne er designet til turister, så du finder nogle udstillinger overalt. En af de mest fascinerende blev skabt af en mystisk fyr ved navn Decuré.
Han var en veteran fra den franske hær, og efter at have tilbragt tid på Menorca, var han i stand til perfekt at udskære Mahon-citadellet fra hukommelsen sammen med andre bygninger i området. Forestil dig den slags hukommelse du skal bruge for at gøre det! Det er bestemt et must-see i Paris Catacombs.
Hvor smukke skulpturerne end er, har denne historie en tragisk slutning. Da han var færdig med skulpturerne, begyndte han at bygge en trappe, så besøgende nemt kunne få adgang til hans mesterværk. Under konstruktionen kollapsede delen over ham, og det dræbte ham. Mens de siger, at han hjemsøger katakomberne, er han ikke det eneste spøgelse her.
Fortabt i mørket af katakmberne
Under den franske revolution var en mand ved navn Philibert Apsairt dørmand på Val-de-Grâce hospitalet. På en mission for at hente en bestemt likør fra en kælder, endte Philibert faktisk med at gå ind i Paris-katakomberne i stedet.
Da han gik rundt i de kulsorte katakomber alene med kun et enkelt lys, blev Philibert utroligt fortabt og forvirret. Mange mener, at han måske også var beruset på det tidspunkt. Philiberts lys blæste ud og gjorde alt sort.
På dette tidspunkt var det praktisk talt umuligt for ham at undslippe katakombernes dybe mørke. Hans lig blev ikke fundet før 11 år senere, da en gruppe katafiler afslørede det.
De identificerede ham ved hospitalets nøglering, der hang fra hans bælte. Aspairt er begravet i katakomberne på nøjagtig samme sted, hvor han døde med en gravsten, der beskriver hans død. Cataphiles og Catacombs folklorefortællere siger, at hver 3. november hjemsøger Philiberts spøgelse katakombernes labyrint.
4. Brønden
På et vist tidspunkt vil du støde på en snoet trappe, der ender ved en lille brønd. Dette var den første geologiske boring udført i Paris. De gravede oprindeligt hullet for at se de forskellige geologiske lag i byen Paris. Dette er en af de mere sjove ting at se i Paris-katakomberne på grund af det, vi vil kalde “Quarryman Humor.”
Du vil også se et hvidt lys skinne på bagvæggen med ordene “Bain de pieds des Carriers”. Dette oversættes til “brænderens fodbad” og kommer fra en stenbruds-joke.
Vandet er så klart, at det er usynligt. De nye stenbrudere ville blive sendt ned ad trappen, og når de kom til bunden, ville de få fødderne våde. Hvor mærkeligt det end lyder, så har jeg set det med mine egne øjne og kan bevidne, at hvis du ikke ved, hvordan du skal lede efter vandet, ville du ikke have nogen anelse om, at det var der.
Dette er dog ikke den eneste brønd. Tæt på Barrel of Passion (se nedenfor), er der en anden brønd, de brugte til at slippe knoglerne ned. Da knoglerne blev tabt ned i brønden, fik snæverheden nogle stykker til at sætte sig fast. Præsterne ville så tabe en lang metalkæde ned i midten af brønden og fastgøre den til bunden for at ryste knoglerne fri.
Der er andre brønde så dybe som 45 fod inde i katakomberne. Engang faldt en pige ind i en af dem. Hun kunne ikke kravle ud, fordi brønden er blusset i toppen (som en tragt). Hendes venner formåede at binde nogle reb og tøj for at løfte hende ud. Brønden er blevet omdøbt til Miss Plouf – for den lyd, du hører, når noget (eller nogen) falder i vandet.
5. Kopi Af Paris
Når du er under jorden, vil du bemærke gadeskiltene, når du går gennem tunnelerne. Du kan endda genkende nogle af navnene på disse gader. Det er fordi, da de byggede katakomberne, besluttede de at navngive tunnelerne med den tilsvarende gade ovenover. Den eneste forskel er, at du er 60 fod (20 meter) under.
Et interessant faktum er, at nogle af gadenavnene nu er forældede, hvilket viser dig, hvor gamle katakomberne egentlig er. Nogle af gallerierne er fyldt op med knogler, der er så smalle, at man skal kravle for at passe ind.
De mennesker, der er begravet i Paris-katakomberne, er de samme mennesker, som blev begravet i de overfyldte gravsteder. Blandt dem, der blev flyttet ind i katakomberne, er Jean-Paul Marat og Maximilien de Robespierre. Det tog 12 år at flytte alle kroppe og knogler til deres sidste hvilested.
En berømt legende i Paris-katakomberne siger, at en mystificerende ting opstår på gravstedet efter midnat. Legenden siger, at hvis du er inde i Paris-katakomberne efter midnat, begynder væggene at tale. Stemmer uden krop vil forsøge at overtale dig til at vove dig dybere og dybere ind i katakomberne, indtil du ikke kan finde vej ud.
6. “Stop, Dette Er Dødens Imperium”
Overraskende nok har Paris-katakomberne været åbne for offentligheden siden 1809 og blev skabt stort set fra starten som turistdestination. Så du vil bemærke en følelse af teatralitet, når du går igennem.
Før du går ind i hovedområdet, hvor du begynder at se knoglerne, vil du straks se et skilt, der lyder: “Arrête, c’est ici l’empire de la mort.” Dette oversættes til: “Stop, dette er dødens imperium.”
I dag har vi internettet og er udsat for mange seværdigheder, men forestil dig tilbage i det 19. århundrede. Du ville have haft mulighed for enten at gå i teatret eller komme her. En anden ting at huske på er, at der ikke var elektricitet dengang, så når besøgende kom ned for at se katakomberne, gik de gennem disse mørke tunneler med kun et stearinlys. Alt dette ville have bidraget til den teaterlignende oplevelse.
Inden vi går videre, lad mig fortælle dig en af de mest skræmmende katafile historier. En dag stødte en gruppe katafiler på et videokamera på jorden. Til deres overraskelse havde kameraet optagelser på det. Mens gruppen så optagelserne, hørte de forstyrrende lyde.
Det viste sig, at manden, der holdt videokameraet, var tabt og havde ingen anelse om, hvordan han skulle flygte. På videoen kan publikum tydeligt se, at manden er ved at gå amok inde i det underjordiske netværk af tunneler.
Videoen slutter brat, hvor manden taber sit kamera til jorden. Den dag i dag ved ingen, hvem denne mand var, eller om han kom ud i live. Mange tror, at filmen “As Above, So Below” var inspireret af denne tragedie.
